IT-supporter
Regionens IT-systemer adskiller sig på flere områder fra de systemer, man traditionelt finder i større virksomheder. Mange af vores IT-systemer er hospitalssystemer, hvor stabil drift er et krav.
IT-supporteren vil normalt have det daglige ansvar for driften af anlæggene og hjælper, når systemerne bryder ned, når der skal installeres nye programmer eller hvis pc’en fryser eller går ned.
Uddannelsen til IT Supporter tager 2 år og 6 måneder og veksler mellem praktik og teori. Den praktiske del af uddannelsen kan du eksempelvis gennemføre i regionens IT afdeling.
Du kan læse mere om uddannelsen til IT supporter i Uddannelsesguiden.
I Nordjylland kan du læse til IT supporter på TECHCOLLEGE.
Uopfordrede ansøgninger
Som offentlig myndighed er regionen forpligtede til at annoncere alle stillinger - også når det kommer til ansættelse af elever og lærlinge.
Vi tager derfor ikke imod uopfordrede ansøgninger.