Ejendomsservicetekniker

I Region Nordjylland er vi hvert år med til at uddanne ejendomsserviceteknikere. Ejendomsserviceteknikere kan løse opgaver i alle Regionens institutioner. Som ejendomsservicetekniker udfører du mindre reparationer, du kan også løse opgaver i tilknytning til varme- og vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske installationer. Du kan også løse opgaver som eksempelvis at passe græsplæner, haveanlæg og rydde sne.

Uddannelsen til ejendomsservicetekniker veksler mellem skole og praktik og tager 3 år og 3 måneder at gennemføre.

Den praktiske del af uddannelsen kan du gennemføre på et af Region Nordjyllands hospitaler eller på en af de øvrige institutioner.

Du kan læse mere om uddannelsen til Ejendomsservicetekniker i Uddannelsesguiden.

I Nordjylland kan du læse til ejendomsservicetekniker på AMU Nordjylland. Læs mere om uddannelsen ved at klikke på uddannelsesinstitutionen.