Mød Heidi, socialpædagog

Det, der driver mig, er at se glæden ved dem, man gør en forskel for

Jeg arbejder med voksne med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelse og fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.

Jeg er rigtig glad for vores beboere. Jeg synes, de alle har en måde at vise, at de er glade for en. Det kan være fysisk, at de gerne vil have et kram, så snart de ser en. Eller de spørger ”er vi venner”, ”hvornår skal vi være sammen igen”, ”kommer du på arbejde i morgen”. Glæden man ser ved dem, når man gør en forskel, det er det, der driver mig i mit arbejde. Jeg tror altid, jeg har haft behov for at gøre noget for andre.

Rent fagligt arbejder vi ud fra det, der hedder gentle teaching, der handler om, at beboerne skal føle sig sikre, de skal føle kærlighed. De skal føle, at de er en del af noget større, og at de har betydning. Det betyder, at vi bruger meget fysisk kontakt, altså at holde i hånd, hvis de har brug for det, lægge en hånd på skulderen, gi’ et kram eller kys på kinden. Men vi bruger også meget det at tænke over vores stemmeleje, vores øjne og den måde, vi møder beboeren på hver dag.

Rummelighed og lysten til at arbejde med mennesker

Man skal blive socialpædagog, hvis man har lysten og rummeligheden til at arbejde med de her mennesker. Alle kan blive pædagoger, men det at blive en god pædagog, det kræver noget særligt, som kun nogen har.

Hvis man formår at være nærværende og udvise den her at ”jeg vil dig” - så giver det mening.

Jeg er ved at tage neurouddannelsen, og det er vigtigt med videreuddannelse, men for mig betyder titler og prestige ikke så meget. For mig er det vigtigt at være sammen med beboerne, for det er der, jeg gør en forskel.