Mød Stine, medicinsk sygeplejerske

Ældremedicinsk Afsnit, Regionshospital Nordjylland 


Jeg har ambitioner om at være ved patienterne  

Jeg har altid syntes, det har været meget spændende, det her med mennesket i det hele taget, kroppen og hvordan vi fungerer. I dag er jeg på en ældremedicinsk afdeling, og det er jeg rigtig glad for.

Jeg håber, at jeg bidrager med ro og tryghed sådan, at patienterne føler, at det er okay at sige deres ærlige mening. Men mit arbejde handler også om at være der for de pårørende, så de føler, vi hjælper dem gennem hele forløbet, også til en snak, når deres mor eller far er sovet ind. De må ikke føle sig alene, selvom det er et hårdt forløb. Det er vigtigt at gribe bolden og vide, hvad man skal sige hvornår.

Vi har det godt med hinanden

Jeg har ambitioner om at være ved patienterne, og jeg har ambitioner om at hjælpe mine kollegaer til, at vi sammen kan løse opgaverne bedst muligt. Vi har det godt med hinanden, og det er et godt sted at være. Der er alverdens grene inden for sygeplejefaget. Det handler bare om at finde ud af, hvor ens interesseområde er, hvor man føler sig tilpas og føler, at det er her, man har det godt
Sygeplejefaget er utroligt givende. Her kan jeg få lov til give den hånd til andre, som jeg virkelig har lyst til, og som betyder, at det er dejligt at stå op og gå på arbejde.