Mød Louise, sundhedsfaglig visitator

Den Præhospitale Virksomhed


Vi redder liv hver dag

Jeg er sundhedsfaglig visitator i AMK-vagtcentralen i Den Præhospitale Virksomhed. Jeg sidder med sundhedsfaglige 1-1-2 kald og opkald til regionens fælles visitation, hvor lægen ringer ind og skal have en patient indlagt akut på et af regionens sygehuse.

1-1-2 opkald er borgere, der ringer ind akut. Der går det ud på at vurdere alvorlighedsgraden, og sende den hjælpe, der er behov for, og give førstehjælp over telefonen.

 

Det er jo ikke kun liv og død, men for dem kan det være svært at vurdere, at det ikke er farligt. Forældre, som oplever et barn med feberkramper for første gang, er som regel meget oprørte og kede af det og bange. De tror, at deres barn skal dø, for det ser sådan ud. Der bliver vi i røret og beroliger dem. At kan få vendt en panisk situation i hjemmet til, at vi faktisk kan føre en samtale på normal vis, det er en succes for mig.

 

Det der er vigtigt for mig, er, at jeg laver noget, der gør mig glad, og noget der giver mening i min hverdag. Vi redder liv hver dag, giver omsorg til dem, der har brug for det. Det er det, der gør mig stolt af at gå på arbejde. Jeg er megastolt af det, mig og mine kollegaer laver hver dag.